FORMATIVE EMBODIMENT
Formative embodiment er en terapiform, der tager udgangspunkt i kroppens form her og nu.
Et traume er ikke, hvad der bliver gjort ved dig, men det aftryk, det sætter i dit indre pga det, der bliver gjort. – Gabor Mate
Vi kan ikke gøre noget ved traumet. Det, der er sket, er sket, og vi kan ikke ændre fortiden, men vi kan gå ind og arbejde med den form, traumet har taget i kroppen.
Ved hjælp af nogle meget enkle teknikker, kan vi omforme eller genforme kroppen tilbage i balance. Vi tager udgangspunkt i lige præcis det, du ønsker at arbejde med. Det kan være en fysisk udfordring, noget fra din dagligdag eller fx en følelse, du har lyst til at dykke dybere ned i. Et eksempel kunne være; vrede. Hvordan føles vrede i dig? Hvilken form har vrede i din krop? Herfra arbejder vi videre med den form, der viser sig. Formative embodiment er altså meget kropslig.
Mange af de traumer vi får i livet, får vi på et tidspunkt, hvor vi ikke har noget sprog. Det er blandt andet inde i livmoderen, i fødslen og i den tidlige barndom. Ja faktisk viser forskning, at traumer kan nedarves. Man kan bevise nedarvede traumer 8 generationer tilbage. Derfor arbejder vi med kroppens sprog og ikke det talte sprog. Du skal med andre ord ikke sætte ord på det, der er sket for dig, men sanse det, der sker og de forandringer, der sker i din krop.
Forskning viser også, at der i hjertet findes 40.000 neuroner, dvs at hjertet er et tænkende organ. Ikke nok med at det tænker, som vores hjerne også gør det, det tænker meget hurtigere end hjernen. Det har også sit eget sprog.
Når vi snakker traumer viser forskning ligeledes, at et traume registres ikke kun af hjernen, men også af hjertet. Og da de ‘snakker’ forskellige sprog, kan traumet gribes an på forskellige måder. Vi kender alle psykoterapi eller at gå til psykolog, hvor vi griber traumet an med vores hjerne. Når vi bruger Formative Embodiment lytter vi til kroppen, som besidder al den viden vi har brug for, til at kroppen kan skifte form og dermed frigøre traumet i kroppen.
I en behandling med Formative Embodiment sidder vi overfor hinanden. Når kroppen har taget den form, vi skal arbejde med, guider jeg dig ind og ud af formen i mikro bevægelser. Dermed er det muligt at sanse alle de små nuancer, der ligger gemt i formen, og derigennem sker der en forløsning.
Jeg har rigtig gode erfaringer med at kombinerer Formative Embodiment med den biodynamiske kranio sakral terapi, da de understøtter hinanden sublimt. Så en behandling vil indeholde begge terapiformer.
Formative embodiment er et rigtigt godt tilbud til dig, der er udfordret både fysisk og/eller psykisk. Eller til dig, der har nogle mønstre, som er svære at komme ud af, eller som du ganske enkelt ikke ved, hvor stammer fra.